Perioden 03/12 - 2024 til 03/12 - 2025 | kr.750.00 |
Creation fee | 0 |
Discount | 0 |
Recurring | One time |
Holdtræning for 60+
Medlemsbetingelser Improve Studio
Betingelserne er gældende for medlemskaber oprettet fra den 1. januar 2020 og er dermed gældende for alle Improve Studio medlemmer.
Som medlem i Improve gælder opsigelse som løbende måned + én måned. TEAM medlemskaber kan ikke opsiges efter det er påbegyndt, da det er et samlet forløb. Ved Club Improve medlemskaber eller TEAMS hold, kan du aflyse en træning 8 timer før træningens start, sker det under 8 timer før, bliver dit klip/træning stadig trukket. Ved personlig træning, fysioterapi, coaching, kostvejledning eller anden behandling skal aflysning ske minimum 24 timer før timens start, ellers trækkes klippet stadig. Nederst finder du vores persondatapolitik.
Følgende betingelser er gældende for dit medlemskab i Improve Studio pr. 1. januar 2020. Alle priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at ændringer af priser og betingelser kan forekomme, hvilket du kan læse mere om under § 1A.
Dit medlemskab i Improve Studio er personligt og må ikke benyttes af andre end dig selv. For at kunne identificere dig som medlem opbevares et billede af dig sammen med dine øvrige personoplysninger. Hvis der sker ændringer af dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer eller andre oplysninger, som du har givet ved medlemskabets indgåelse, skal du straks meddele dette til Improve Studio. Du er som medlem ansvarlig for, at Improve Studio til enhver tid har dine korrekte personoplysninger og e-mailadresse.
Ved oprettelsen af et medlemskab i Improve Studio accepterer du, ud over indeværende medlemsbetingelser, Improve Studios gældende regler om datapolitik, og du accepterer at modtage meddelelser om ændringer i dine medlemsbetingelser pr. e-mail.
Improve Studio forbeholder sig retten til løbende at ændre medlemsbetingelser, gebyrer og priser, herunder prisen for dit medlemskab. Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet nedenfor.
De til enhver tid gældende priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores hjemmeside.
Ændringer i priser og gebyrer kan forekomme i følgende situationer:
En rabataftale, som er tilknyttet dit medlemskab, bortfalder.
Improve Studio foretager større investeringer for at forbedre din brugeroplevelse, hvilket bl.a. kan omfatte ansættelse af mere personale eller opdateringer, udskiftning og modernisering af udstyr og/eller faciliteter.
Priserne reguleres som følge af markedsforholdene og samfundsudviklingen, herunder pga. forøgede omkostninger og inflation, indførelsen af nye lovgivningsmæssige krav, vedtagelsen af nye medarbejder overenskomster mv.
Niveauet af prisstigningen vil blive fastsat forholdsmæssigt ud fra Improve Studios forøgede omkostninger.
Ændringer i Improve Studios medlemsbetingelser kan forekomme i følgende situationer:
Det er nødvendigt for at sikre, at Improve Studio overholder lovgivningen.
Nye faktiske eller privatretlige forhold nødvendiggør en ændring af medlemsbetingelserne.
Uvæsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet ved opslag i Improve Studio og på vores hjemmeside.
Væsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 45 dage, før ændringen træder i kraft pr. email, ved opslag i Improve Studio og på vores hjemmeside. Ændringer vil altid træde i kraft den første dag i en måned, dvs. d. 1.
Såfremt du ikke ønsker at fortsætte dit medlemskab til den nye pris eller under de nye betingelser, skal du opsige dit medlemskab jævnfør opsigelsesvarslet i § 8. Vær opmærksom på, at der er løbende måned plus én måned i opsigelse.
Du kan se, hvordan du kan opsige dit medlemskab i medlemsbetingelsernes § 8.
Du kan oprette et medlemskab i Improve Studio, ved at melde dig ind online via en personlig samtale eller ved fremmøde i Improve Studio. Medbring altid gyldigt billede ID. Dit medlemskab i Improve Studio er løbende og fortsætter indtil det opsiges efter § 7, medmindre du har købt et afgrænset forløb, herunder TEAMS forløb, eller klippekort til et medlemskab eller personlig træning. Såfremt du opsiger dit abonnement og opretter det igen indenfor 12 måneder, koster det et oprettelsesgebyr på 500 kr.
For at blive medlem i Improve Studio skal du være fyldt 14 år. Hvis du er under 18 år eller umyndiggjort, skal du for at oprette et medlemskab fremmøde i Improve Studio med din værge eller en af dine forældre. I forbindelse med din indmeldelse skal begge parter medbringe gyldigt billede ID. Børn under 14 år, kan tilmeldes under deres forældres eller værges medlemskab.
Hvis du er værge eller forælder, der indmelder en person under 18 år, indestår du for den mindreåriges overholdelse af medlemsbetingelserne.
Du kan kun få et medlemskab i Improve Studio, hvis din værge eller forælder står som betaler af dit medlemskab (herefter den ”Anden Betaler”). Den Anden Betaler hæfter for ethvert krav, som Improve Studio måtte have mod dig i relation til dit medlemskab. Den Anden Betaler hæfter også for krav opstået i forbindelse med køb i medfør af §§ 3A og 6B.
Du kan se oversigten over Improve Studios gældende medlemskaber samt tillæg til medlemskaber på hjemmesiden.
Du kan til enhver tid købe personlig træning, coaching, kostvejledning og lignende i Improve Studio. Du kan både købe et månedligt abonnement til følgende ydelser, eller du kan købe klippekort. Klippekortet har en løbetid på 12 måneder. Det er ikke muligt at forlænge løbetiden og eventuelle ubrugte klip fra klippekortet refunderes ikke.
Gavekort eller værdikupon til Improve Studio kan ikke ombyttes til produkter eller kontanter.
Med et medlemskab i Improve Studio kan du booke dig til forskellige aktiviteter, afhængig af medlemskab. Til- og afmeldingen til aktiviteterne skal ske på Improve Studios hjemmeside, Mobile App eller via en træner eller receptionist i centret. (Du finder telefon nummer på alle trænere i app'en).
Bemærk, at sidste frist for afmelding af et Club Improve, Club Improve Limited eller TEAMS hold er 8 timer før holdets start. Afmeldes der senere end dette, trækkes klippet stadig og der forefindes ikke nogen refundering. Afmelding af en personlig træning, coaching eller kostvejledningssamtale skal ske minimum 24 timer før starttidspunkt for timen, ellers refunderes timen ikke.
Køber du et forudbetalt medlemskab, betaler du ved oprettelsen for den samlede medlemskabsperiode. Hvis du opretter et løbende medlemskab, vil du ved oprettelsen af dit medlemskab skulle betale et oprettelsesgebyr samt for medlemskabet fra købsdatoen og indtil slutningen af indeværende måned.
Det er muligt at oprette et medlemskab med en Anden Betaler, jf. § 2A. Det er endvidere også muligt ud over tilfælde i § 2A at få tilknyttet en Anden Betaler til dit medlemskab. For at oprette en sådan aftale skal du og den Anden Betaler fremmøde i Improve Studio. Den Anden Betaler kan maksimalt betale for 3 personer ud over vedkommendes eget medlemskab.
Den Anden Betaler er, ud over de faste månedlige udgifter for dit medlemskab, også forpligtiget til at betale de ekstra udgifter og gebyrer, der påløber i forbindelse med dit medlemskab i Improve Studio jf. medlemsbetingelserne. Den Anden Betaler hæfter således også for køb foretaget af dig jf. § 3A.
Betalingaftalen foregår med tilknytning af dit betalingskort. Betalingen bliver herfra trukket på månedlig basis, eller når du foretager køb i studioet.
Hvis din regning ikke betales rettidigt udsendes en rykkerskrivelse til dig eller den Anden Betaler. Improve Studio opkræver rykkergebyr efter gældende takster. Betales der ikke inden den angivne forfaldsdato, har Improve Studio ret til uden varsel at blokere dit medlemskab, så du ikke kan træne. Hvis betalingsmisligholdelsen fortsætter, har Improve Studio ret til uden varsel at lukke for dit medlemskab og til at opkræve andre udeståender til betaling straks. Du kan ikke træne, bruge dit medlemskort som betalingsmiddel eller ændre på dit medlemskab, hvis dit medlemskab er blokeret eller lukket ned, før du har betalt det fulde udestående til Improve Studio og fremvist dokumentation herfor.
Improve Studio forbeholder sig ret til selvstændigt eller via en samarbejdspartner at inkassere det udestående beløb og et gebyr for rykning og for sen betaling samt at indberette dårlige betalere til RKI i henhold til RKI’s gældende regler. Gebyret fastsættes af Improve Studio eller af Improve Studios eksterne samarbejdspartnere.
Du har mulighed for at sætte dit medlemskab i Improve Studio på pause. Du kan sætte dit medlemskab på pause så ofte du ønsker det, dog maksimalt for en periode på 6 måneder ad gangen. Pausen er hele måneder af gangen. Det koster et engangsbeløb på 300kr for at sætte dit medlemskab i bero. Når du sætter dit medlemskab på pause, skal du angive start- og slutdatoen for pausen. Når dit medlemskab er på pause, mister du alle dine medlemsrettigheder, indtil pausen ophører, hvorefter dit medlemskab og den løbende medlemsskabsbetaling automatisk starter igen.
Du kan kun sætte dit medlemskab på pause ved fremmøde i Improve Studio, eller via mail på hej@anjathy.dk . Du kan ikke sætte et TEAM medlemskab på pause, da det er et fuldt forløb.
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab i Improve Studio med det gældende opsigelsesvarsel. Medlemskabet ophører ved udløbet af opsigelsesmåneden plus én måned. Ved opsigelse af dit medlemskab skal du sende en mail til hej@improvestudio.dk.
En opsigelse skal ske via personlig henvendelse i Improve Studio, eller via e-mail. Du kan ikke opsige dit medlemskab mens du er på pause, medlemskabet skal være startet op igen, før du kan opsige det.
Ved køb af forløb, medlemskab eller anden ydelse i Improve Studio, forbeholder der sig ingen fortrydelsesret.
Al træning sker på eget ansvar. Du er som medlem selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Improve Studio. Improve Studio tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller undladelser. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.
Improve Studio anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab under træning. Improve Studio bærer ikke noget ansvar for tab som følge af tyveri eller tingskade.
PERSONDATAPOLITIK FOR PATIENTBEHANDLING VED
I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).
Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.
Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.
Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.
Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].
[Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1].]
2. Videregivelse af oplysninger
De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.
3. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.
For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.
4. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.
For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.
5. Klage
Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk
Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk